





Dutch & Dutch er et firma der målrettet går efter at lave “den bedste højtaler”. De laver indtil videre en model der hedder 8C, “8-tallet” fordi den er bygget op om 8 tommer højtalere samt en diskant, og “C”fordi det er en cardioid højtaler. 8C er en af de bedste højtalere jeg har hørt!
Cardioid er når man ved hjælp af udfasning af frekvenser fjerner frekvenser bag højtalere, og det er rigtigt godt hvis man har en reflekterende frontvæg. 8C kan selvfølgelig stadig bruges som almindelig monitor, men I de fleste studier vil det være en kæmpe fordel at få helt styr på de reflektioner der kommer fra væggen foran en.
8C er spækket med teknik. Når man har placeret monitorene, så indstiller man afstand til front og sidevæg så cardioid teknologien virker som den skal. Udover det er der en “grovjustering” hvor man kan justere de tre frekvensområder som enhederne i højtaleren hver især arbejder med og indstille højtaleren efter smag på dem måde.
Men i softwaren er der også en 24 bånds parametrisk EQ, som man kan benytte sig af hvis man vil kompensere for resonanser i rummet. Meget effektivt og super relevant.
Højtalerne spiller liniært fra +/-1dB mellem 30Hz og 20KHz, hvilket er rigtigt flot, men vigtigere er det at gengivelsen af audio er meget musikalsk og rigtig fin at arbejde med.
PRIS: Ring for Pris
Specs
– LF: 8″ High Excursion Subwoofer (2x)
– MF: 8″ Mid-Range Driver
– HF: 1″ Alloy Dome Tweeter
– Frequency Response: 30 Hz – 20 kHz ± 1 DB
– Amplifier Power:
LF: 500 W
MF: 250 W
HF: 250 W
– Dimensions: 485 x 270 X 380 MM
– Weight: 26 kg